Kvalitet uden facit: Test af ikke-deterministiske løsninger i moderne enterprise-miljøer
Taler
Målgruppe
Mellemniveau – erfarne testprofessionelle, test managere, quality engineers og arkitekter
Beskrivelse
Traditionel softwaretest tager udgangspunkt i deterministisk systemadfærd, hvor forventede resultater kan defineres og verificeres entydigt. Men hvordan tester man løsninger, hvor variation er en iboende del af funktionaliteten?
Denne session bygger på erfaringer fra arbejdet med en AI-understøttet dokumentationsløsning i en stor enterprise-kontekst. Løsningen transskriberer samtaler og genererer strukturerede outputs gennem prompting og opsummering. Den opererer i en cloud-native arkitektur med høj grad af automatisering og tæt samarbejde mellem testere, udviklere og data scientists.
Grundlæggende testprincipper erstattes ikke, men genfortolkes. Principper som risikobaseret test, governance og sporbarhed forbliver relevante. Det, der ændrer sig, er ikke fundamentet, men måden principperne anvendes på.
Regressionstest flytter fokus fra identiske resultater til håndtering af acceptabel variation, understøttet af versions- og konfigurationsstyring samt observability. Kvalitet bliver et tværfagligt ansvar, hvor test i stigende grad handler om at skabe transparens, tillid og beslutningsgrundlag i organisationen.
Du vil lære
At skelne mellem deterministisk og ikke-deterministisk regressionstænkning
At forstå, hvordan cloud-native automatisering ændrer operationaliseringen af test uden at tilsidesætte grundlæggende principper
At kunne vurdere, hvornår regressionstest bør fokusere på adfærdsmønstre frem for identiske outputs
At forstå spændingen mellem eksperimentering, governance og drift i moderne AI-løsninger
At forstå, hvordan test i stigende grad handler om at skabe tillid, transparens og beslutningsgrundlag i moderne leverancemodeller